Vi er stolte over at kunne tilbyde denne perle af et feriehus. Dette nybyggede feriehus ligger for enden af en blind vej et rolig sted i det meget efterspurgte Sønderstrandområde, beliggende tæt ved stranden og op til Vråbyplantage.
I den yderst smagfuldt indrettede opholdsstue finder man bl.a. en brændeovn, TV m. parabol og DVD-afspiller. Køkkenafdelingen er bl.a. udstyret med opvaskemaskine, mikroovn, køleskab og fryser. Huset råder over 3 soveværelser: 2 med dobbeltseng og 1 med to enkeltsenge.
2 komplette badeværelser. Spa, sauna, solarium og gulvvarme.
Sammen med de skrå lofter og det store glasparti giver huset et meget flot lysindfald. Dette pragtfulde hus bærer overalt præg af, at der her er brugt kvalitetsmaterialer.
Gratis adgang til internet til den bærbar computer. (trådløs 15/15 Mb).
Gratis adgang til badelandet i Skærbæk Fritidscenter.