Pæn ferielejlighed i en flot ejendom med en central beliggenhed i hjertet af Viborg. Lejligheden er indrettet med en hyggelig opholdsstue med spiseafdeling, separat lyst køkken med lille spisekrog, pænt badeværelse med bruseniche samt 2 gode soverum med henholdsvis 1 dobbeltseng og 2 senge. Lejligheden ligger kun et stenkast fra Viborgs gågadenet med spændende butikker og restauranter. Søerne Nørresø og Søndersø ligger heller ikke langt fra boligen og indbyder til hyggelige spadsereture. Her kan man nyde fuglelivet og den flotte natur. Har man lyst til at opleve Viborg fra søsiden, kan vi anbefale en sejltur med turbåden Margrethe 1. Også byens vartegn, Viborg Domkirke er et besøg værd. Om sommeren er der rundvisning og fortælling om kirkens historie, som går helt tilbage til 1100-tallet. I centrum ligger også Viborgs badeland. Er man til aktiv ferie, ligger Viborgs golfklub kun få minutters kørsel fra lejligheden. Også Jesperhus Blomsterpark med bl.a.forlystelsespark, vandland, sommerfuglezoo og blomsterpark, den Gamle By i Aarhus eller Randers Regnskov er indenfor rækkevidde.