
Den selvstyrende region Aragón ligger i den nordøstlige del af det spanske fastland grænsende op til Frankrig ved Pyrenæerne, Navara i vest og Catalonien i øst.
Aragón er en attraktivt turistdestination på grund af regionens kultur og natur. Her findes alt fra det betagende landskab i Pyrenæerne til fascinerende middelalderlandsbyer, der nærmest er taget ud af et eventyr. Som et resultat af tusinde års historie byder Aragón også på en enorm kunstnerisk arv.
Landskabet i Aragón
Aragón er et af Europas rigeste områder, hvad angår artsrigdomme. Området er særlig kendt for sit enestående bjerglandskab med gletsjere, søer og adskillige naturreservater. I naturparkerne lever ørne, oddere, vildsvin, gemser, rådyr samt mere end 170 fuglearter. I total kontrast står det flade og ufrugtbare men storslåede steppelandskab Ebro Valley, hvor hovedstaden Zaragoza er placeret.
Storbyer i Aragón: Zaragoza og Huesca
Regionens hovedstad Zaragoza beliggende ved Ebro flod, er en af de mest storslåede byer i Spanien. Den blev grundlagt for over 2000 år siden, og både Romere, Goter og Arabere har efterladt deres spor i byen. Zaragoza byder dog også på vigtige bygninger i Spansk barokstil. I dag er byen erhvervsmæssigt meget aktiv, og organiserer adskillige internationale messer.
Huesca, som ligger ved foden af Pyrenæerne, blev grundlagt i det første århundrede f.Kr. og byder på utrolig smukke landskaber. Besøg den dejlige gamle by, som har en imponerende gotisk katedral.
Turistattraktioner i Aragón
Aragón tilbyder vidtstrakte, uberørte egne, som natur- og friluftsfolket vil elske. Netop det, at Aragón fremstår så uspoleret, er en del af dens charme.
Pyrenæerne i Aragón er hjemsted for Spaniens ældste naturreservat, den spektakulære smukke Ordesa National Park. De 55.000 hektar reservat er dækket af frodige dale, vandfald, bjergskråninger beklædt med årstidens blomster så som vilde violer, edelweiss og orkidéer. Parken er perfekt til lette vandreture, rafting, klatring og iagttagen af dyr.
Sportsaktiviteter i Aragón
Aragón er ideel til at bestige bjerge, ride på heste eller til at køre i en firehjulstrækker gennem gletsjerdalene uden at møde en anden levende sjæl. Bjergområdet har store aktivitetsmuligheder både sommer og vinter. De mest populære er vandring og skiløb. I vintersæsonen åbner 7 forskellige alpinskisportsferiesteder med omkring 300 kilometer pister, der ikke er overfyldte af skiturister.
Gastronomi i Aragón
Gastronomien i Aragón er en kombination af traditionelle opskrifter og nyskabende tendenser. Teruel-provinsen er den ledende nationale producent af trøfler. Fem områder er kendt for deres kvalitetsvine, nemlig Bajo Aragón, Campo de Belchite, Valdejalón, Valle del Cinca, og Ribera del Gállego-Cinco Villas.
Klimaet i Aragón
Aragón har middelhavsklima i syd og et tørt og mildt fastlandsklima i nord.