Krk

Vacasol har et stort udvalg af smukke ferieboliger på øen Krk, den største ø i Adriaterhavet med broforbindelse til fastlandet. Krk kaldes også ”den gyldne ø” på grund af dens gyldne farver fra strandene, solnedgangene, vinen, honningen og olivenolien, som fortryller øen.
Udover dens charmerende, smalle gader, kulturelle monumenter og billedskønne strande kan øen også byde på mange sportsaktiviteter. Krk og dens øhav er speciel populær blandt sejlere og dykkere blandt andet pga. den betagende marina i Punat. Du kan også prøve paraglidning eller surfing, eller blot cykle eller gå en tur i det smukke Middelhavslandskab.
På øen Krk findes dejlige sand-, småstens-, klippe- og betonstrande. Byen Baska er særdeles populær for sin bugt med sin 1800 meter lange småstensstrand, og byen Malinska er kendt for sin dejlige sandstrand.
Krk tilbyder et spændende natteliv i byen Malinska, kulturelle arrangementer og folkefester som ”Stomorina”, som finder sted i midten af august og fejrer de første modne frugter. Besøg Krk og få en fantastisk ferie.