Dubrovnik

En af de mest attraktive og kendte byer ved Middelhavet er Dubrovnik beliggende i det sydlige Dalmatien. Byen er kendt for dens skønhed og kulturelle arv og er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.
Den historiske del af Dubrovnik er omgivet af en 2 km lang bymur, som i mange århundreder beskyttede byen mod angreb både fra land og fra vand. Inden for bymurene ligger den smukke og betagende by med dens mange kirker, paladser og kulturelle monumenter som den gamle hovedgade Stradun.
Ud for byen ligger mange betagende øer omgivet af krystalblåt hav og smukke strande. Byen ligger også tæt på rig natur og kulturelle attraktioner i form af Mljet National Park samt historiske villaer og promenader, hvilket gør Dubrovnik’s riviera til en af de mest attraktive feriedestinationer i Kroatien. Udbuddet af sportsaktiviteter såsom vandpolo, sejlads, dykning, surfing, klatring, svømning er stort. Du kan også nyde forskellige egnsretter, den lokale befolknings gæstfrihed eller blive underholdt i byens spændende natteliv.
Hvert år afholdes de berømte Dubrovnik Sommerlege. Teaterfestivalen tiltrækker mange kulturelskere, som ofte også besøger udstillingerne i de små gallerier, kirkerne, paladserne og de klassiske musikkoncerter.