Brac

Øen Brač er den største af øerne i Centraldalmatien. Den er adskilt fra fastlandet af kanalen Brač og er forbundet med fastlandet via færgeforbindelser fra Split til Supetar og Bol. Øen har en fascinerende kystlinie på 172 km med et væld af flotte badestrande i de mange bugter, og er et perfekt feriemål for de, der ønsker at holde deres ferie i smukke naturomgivelser med mange aktiviteter og kulturelle muligheder.
Byen Bol er berømt for sine billedskønne strande. En af de mest kendte er Zlatni rat, der med sin beliggenhed ud til Adriaterhavet også er en af de smukkeste. Stranden er besøgt af mange surfere og andre vandsports-elskere og det er en ganske særlig oplevelse at tage en svømmetur her. I omegnen af landsbyen Positra kan du finde mange smukke strande med sand (Prvlja), småsten (Mala Lozna og Zastivanje) eller klipper omgivet af fyrretræsskove.
Den smukke og billedskønne by Supetar har også mange sten- og sandstrande med krystalblåt vand omgivet af fyrretræsskove, og er et ideelt sted for familier med små børn.
Ønsker du at opleve den autentiske stemning på Brac, kan du besøge fiskerlandsbyen Positra, som er populær for dens fiske-picnics.
Øen Brac er et godt valg for alle, som kan lide en sjov og aktiv ferie samt for de, som søger fred og ro – Brac har noget for en hver.