
Ved Frankrikes nordøstlige grænse, adskilt af Rhinen, ligger Alsace som et frugtbart vandskel mellem Vogeserne og Schwarzwald i Tyskland. Dens moderate størrelse og placering fra Danmark gør den populær blandt danskerne. Alsace er kendt for sine små hyggelige byer med farverige bindingsværkshuse, kanaler og blomstersmykkede balkoner og gader omgivet af vinmarker.
Alsace indbyder til afslapningsferie i byen eller på landet, kulturel ferie eller naturferie.
Landskabet i Alsace
Alsace er en lille region med stor forskellighed i landskabet. Her findes alt fra skove og dale til sletter og bjerge. Alsace omfatter adskillige mindre mikro-regioner, som hver har deres egne specielle kendetegn, hvad angår landskab, klima og kultur.
Større byer i Alsace: Strasbourg og Colmar
Strasbourg er hovedstaden i Alsace, en kosmopolitisk by med en bymidte fra 1500-tallet. Romantikken og det moderne lever side om side i Strasbourg. Strasbourg er en gammel kulturby og i dag også hovedsæde for EU’s parlament.
En dejlig måde at opleve den gamle bydel på er at tage en bådtur på kanalerne. På turen kommer man forbi overdækkede broer forbundet med ved middelaldervagttårne og det idylliske Petite France, garvernes tidligere kvarter med møller og broer på kryds og tværs.
Colmar er den bedst bevarede by i Alsace, og er vinhovedstaden i Alsace. Byen bliver også kaldt lille Venedig. Den farvefulde, blomstrende by har århundrede gamle og velbevarede bindingsværkhuse og gader og stræder med historie og smukke museer. Det maleriske kanalkvarter "Det lille Venedig" nydes bedst fra en bådtur med udsigt til de blomstersmykkede balkoner og kaje.
Turistattraktioner i Alsace
En af regionens smukkeste udsigtsruter vinvejen ”Route des Vins” slynger sig ind i historiske byer med brobelagte gader, bindingsværkshuse fra middelalderen og renæssancefontæner. Blandt de mest velbevarede landsbyer på vinruten ligger Ribeauvillé og Riquewihr, hvor man bør gøre hold.
Området byder desuden på interessant arkitektur og spændende slotte fra Pastiche-bygningsværket i Haut-Koenigsbourg til Savernes fæstningsruiner.
I Alsace findes mange gallerier og museer, som eksempel kan nævnes Verdens største bilmuseeum og Europas største togmusseum i Mulhouse, som bestemt er et besøg værd, når man er på ferie i Alsace.
Sportsaktiviteter i Alsace
En ferie i Alsace byder på mange vandreruter fx til områdets mange vinmarker, slotte og vingårde. Man kan også opleve regionens smukke skove langs vinmarkerne på hesteryg eller på cykel, hvortil der findes næsten 2000 km. cykelruter, hvor man kommer igennem maleriske små landsbyer og mindre besøgte områder af Alsace.
Der findes også 4 adventure parks i området.
Gastronomiske kendetegn for Alsace
Alsace-køkkenet er kendetegnet ved fuldfed, kraftig kost. Specialiteten er kogt kød, mest kendt er nok sauerkraut med svinekød og pølser. Fede kager og tærter er også populære, især kagen kougelhopf. De mest kendte oste fra regionen er Brie de Meaux og Münster, som spises med et godt stykke landbrød til.
Regionen har 28 kokke med Michelinstjerne, klar til at overraske og forføre.
I Alsace findes syv store franske hvidvine med AOC-status: Sylvaner, Riesling, Muscat d’Alsace, Gewürztraminer, Pinot Blanc og Klevner.
Klimaet i Alsace
Klimaet i Alsace er kendetegnende ved behageligt vejr med masser af sol fra juni til august, mildt forår, indian sommer om efteråret og hårde vintre.
Regionen får mindre regnvand end de omkringliggende regioner, da Alsace ligger i læ af Vogeserne.
Nogle af billederne er venligst udlånt af Maison de la France. Fotografer: Jean-François Tripelon og P. Thebault.